3 min read
Forbered din virksomhed på de nye samleklientkontikrav
Det er ved at være sidste udkald, hvis man skal være på forkant med lovændringen der rammer advokater, som bruger samleklientkonti, den 1. januar...
2 min read
Jannie Andersen
:
19-12-2025 11:06:33
Det er ved at være sidste udkald, hvis man skal være på forkant med lovændringen der rammer advokater, som bruger samleklientkonti, den 1. januar 2026. Lovændringen betyder nye forpligtelser og handler ikke kun om hvad du skal gøre, men også hvordan du beviser at du gør det korrekt.
Her er en kort tjekliste du kan bruge til at forberede dig på den kommende lovændring.
Det vil være en fordel for dig at starte med at skabe overblik over dine nuværende klientkonti. På den måde får du dannet et klart billede af, hvor din indsats skal ligge. Du kan eksempelvis forholde dig til spørgsmål som:
Hvilke samleklientkonti har du i dag?
Hvilke typer klienter og transaktioner går gennem dem?
Hvilke banker samarbejder du med?
Hvis du ikke allerede har dokumenteret denne slags overblik, eksempelvis i et Excel overblik, så vil det nu være en god mulighed for at gøre det. Dokumentation er essentiel for anti-hvidvask compliance – hellere for meget, end for lidt.
De nye regler gælder også for eksisterende konti, så du skal også indhente evt. manglende oplysninger om klienter og forberede dig på at dele dem med dit pengeinstitut.
Når du starter et nyt klientforhold, bør du allerede indhente identitetsoplysninger og de skal deles så snart der modtages midler på samleklientkontoen, med mindre andet er skriftligt aftalt med dit pengeinstitut. Med lovændringen skal du kunne knytte identitetsoplysningerne til den konto, klientens midler indgår på.
Det betyder, at du skal:
Indsamle oplysninger om reelle ejere af de midler der står på samleklientkontoen (og dokumentere det).
Sørge for, at oplysningerne kan deles sikkert med banken.
Et godt råd er at samle al dokumentation ét sted, så du nemt kan vise, at du overholder kravene. En digital løsning, som er GDPR compliant, vil klart være den nemmeste tilgang for din virksomhed – både i det daglige arbejde og i forhold til at altid at have dokumentationen klar til et potentielt tilsyn.
Pengeinstitutterne skal bruge oplysningerne for at kunne leve op til deres hvidvaskpligter og den nye § 38 b i hvidvaskloven giver dig lovhjemmel til at dele de nødvendige oplysninger med dem. Husk at det kun er de oplysninger, der er nødvendige for deres kundekendskab, som du skal dele. Du har stadig tavshedspligt i forhold til andre informationer.
Det kan give god mening at tage en dialog med dit pengeinstitut om:
Hvordan de ønsker at modtage oplysningerne
Om der skal ske løbende opdateringer
Hvor ansvaret ligger, hvis noget ændrer sig?
Det kan simpelthen ikke siges nok: dokumentation er vigtig i alle aspekter af anti-hvidvask compliance. Derfor skal du naturligvis sørge for at få tilpasset din interne hvidvaskpolitik og risikovurdering, så det afspejler den nye lovændring og de krav det stiller til jeres arbejde fremadrettet.
Dokumenter alt fra hvornår/hvordan I indhenter oplysninger, til hvordan de deles med et pengeinstitut. Det er ikke bare en god ide i forhold til compliance, men gør det også jeres processer tydelige for alle i din virksomhed, så I er helt på bølgelængde omkring håndtering af klientforhold med samleklientkonti.
Lovgivningen kan føles kompleks og den praktiske håndtering bøvlet! Med en digital løsning kan det heldigvis gøres nemmere. En digital løsning som Creditro kan eksempelvis hjælpe dig med:
indhentning og validering af klientoplysninger
screening af reelle ejere
dokumentation og opbevaring af data i henhold til hvidvaskloven
Når alt er samlet ét sted, bliver det langt lettere at leve op til kravene, og dokumentere, at du gør det.
Hos Creditro arbejder vi for at gøre compliance forståelig, effektiv og så simpel som muligt. Vores mål er ikke at drukne dig i paragraffer, men at give dig overblikket og værktøjerne, du skal bruge til at gøre tingene rigtigt.
Det gælder selvfølgelig også for denne nye ændring i hvidvaskloven, som vi allerede supporterer flere advokatfirmaer igennem. Hvis du er interesseret i at se om vi også kan hjælpe dig, er du altid velkommen til at række ud til os.
3 min read
Det er ved at være sidste udkald, hvis man skal være på forkant med lovændringen der rammer advokater, som bruger samleklientkonti, den 1. januar...
4 min read
Når det gælder processer omkring hvidvaskloven ved vi med sikkerhed, at dokumentation, struktur og løbende overblik er altafgørende. Netop derfor er...
3 min read
Fra den 1. januar 2026 sker der ændringer i hvidvaskloven, som får stor betydning for advokater, der bruger samleklientkonto. Advokater skal...