Kreditvurdering

ID og validering – gør du det rigtigt?

Identitetsverifikationen og validering er essentiel i KYC, men hvordan gør du det? Og hvad er konsekvenserne ved en dårlig validering?


Fra internettets mørkeste hjørner, til de mennesker, man vælger at gøre forretning med, synes problematikken at være den samme – hvem er de? Og hvordan kan vi validere deres autencitet?

For nogle er valideringen bare en eftertanke i en større proces, men for andre er det en altafgørende faktor i deres KYC proces.

Hvad er identitetsverifikation?

For de, hvor identitetsverifikationen er en essentiel del af deres KYC-proces, er identitetsvalideringen et af de første skridt – altså indsamling af data om din kunde.

Det kan virke simpelt, men har man med en svindler at gøre, kan dette første skridt være afgørende for, hvorledes resten af din proces kommer til at forløbe – mister du penge, eller tjener du på din opgave.

NYSGERRIG PÅ KYC's KUNDEKRAV? LÆS KYC KEND DINE KUNDEKRAV

Når der refereres til identitetsvalidering, refereres der til den proces, hvor man som virksomhed bekræfter kunden identitet – altså at der er en faktisk person bag de handlinger der bliver foretaget, og de beslutninger der bliver truffet på den anden side af bordet. Denne validering er især essentiel i forebyggelse af svindel.

I en verifikationsproces skelnes der mellem, hvorledes kunden er en enkeltperson eller reel ejer af virksomheden, eller hvorvidt det handler om virksomheder der bliver kunde hos en anden virksomhed. Denne skelnen gør et udfald i henhold til, hvilke informationer der skal indsamles.

Reel ejer, enkeltperson eller virksomhed – men hvilket ID?

Selv i mørket er alle katte ikke ens – det samme gælder, når det kommer til indsamling af ID.

Før man når til selve indsamlingen, skal man nemlig undersøge, hvorvidt der er tale om den reelle ejer af virksomheden, en enkeltperson, eller en virksomhed der ønsker at foretage forretning med en anden virksomhed. Dernæst kan man så tage det næste skridt, og indsamle det data der kræves.

For at kunne validere at enkeltpersonen, eller den reelle ejer, faktisk også er en reel person, kræves følgende oplysninger:

  • Fulde navn

  • Adresse

  • Fødselsdato

Disse oplysninger kan dernæst matches op med officielle dokumenter - såsom pas.

VIL DU OGSÅ FORUDSE SVINDEL? LÆS HVORDAN FORUDSIGER MAN SVINDEL

Har vi i stedet fat i en B2B situation, med virksomheder der ønsker at gøre forretning med hinanden, skal følgende i stedet indfanges:

  • Virksomhedens juridiske navn

  • Virksomhedens juridiske form

  • Registreringsnummer

  • Adresse

  • Oplysninger om den reelle ejer af virksomheden

De oplysninger skal dernæst matches med sanktionslister og pep-lister.

Hvilke ID er godkendt i en KYC-proces?

Godkendte ID i en KYC-proces kan differentiere fra land til land. I nogle lande, er utility bills eller proof of adress legitime identitetspapirer.

VIL DU KENDE RODEN TIL DIN KYC? LÆS HVAD ER KYC

I Danmark, er sagen dog en anden. Her godtages i stedet pas, kørekort, sundhedskort eller nationalt ID.

Hvorfor er ID verifikation alfa omega?

En dårlig validering kan give mere end en lang næse og ondt i hjertet. Én af de mest vitale årsager til en god validering er at det er med til at forebygge finansiel kriminalitet, terrorfinansiering og underslæb – og ikke kun i din egen forretning, for den finansielle kriminalitet slutter sjældent efter ét forsøg, og bevæger sig ofte udover grænserne.

Omend der findes utallige årsager til at sikre sig en god validering, har vi for overblikkets skyld fremhævet tre:

Bekæmpelse af finansiel kriminalitet

Når du som virksomhed konsekvent monitorerer dine forretningspartnere og udfører en konsekvent identitetsbekræftelse samt rapporterer mistænkelig aktivitet til regeringen, hjælper du med at bidrage til en verden med mindre økonomisk kriminalitet.

ALT FOR MANGE PENGE BLEV GIVET, UNDER CORONA, TIL VIRKSOMHEDER UDEN RENT MEL I POSEN FÅ DETALJER HER:2.2 MIA I HJÆLPEPAKKER UDBETALT TIL VIRKSOMHEDER MED DÅRLIG KREDITVÆRDIGHED

Din indsamling af data, medfører at du potentielt leverer nødvendige data til at fælde dem, der udfører kriminalitet som hvidvaskning af penge, skatteunddragelse eller finansierer terror.

Modarbejde svindlere

Ved at sikre identitet på dem, du indgår økonomisk samarbejde med medarbejder du samtidig svindlere, der ofte nyder godt af, at kunne gemme sig bag falske identiteter eller svag kreditvurdering.

Både under finanskrisen og covid-19, var incitament for svindel større, og ifølge Creditros beregninger, blev omtrent 5% af hjælpepakkerne udbetalt til virksomheder der følger svindelmønstre.

Undgå tilsynets hårde hammer

Når tilsynet udfører en kontrol med virksomheder, der er underlagt hvidvaskloven, er identitetsverifikation et af kravene. Lever virksomhederne ikke op til tilsynets forventninger, vil det blive kritiseret i den efterfølgende tilsynsrapport, der altid vil være tilgængelige på Finanstilsynets hjemmeside.

Virksomheden er desuden påkrævet at lægge på deres hjemmeside. Foruden den dårlige omtale, kan sanktioner også indebære høje bøder.

Hvordan sikrer Creditro dig?

Creditros platform udarbejder bl.a., en anbefalet risikoscore på dine klienter med hensyn til hvidvask og terrorfinansiering.I systemet stiller vi de rigtige spørgsmål til jeres klienter og sørger for at de rigtige kontroller er foretaget og dokumenteret.

Derved giver vi dig en større sikkerhed for ikke at blive inddraget i hvidvaskning eller terrorfinansiering.

Vi sørger også for, at det kun er de legitime ID der kan oplades, og tjekker disse automatisk mod pep og sanktionslister, så du ikke får ubehagelige oplevelser.

Lignende indlæg