Hvad er CDD?

Customer Due Diligence inkluderer alle procedurer, som virksomheder bruger for at kende deres kunder og overholde det nye direktiv AML 5.

CDD står for ”Customer Due Diligence”. CDD er et vigtigt begreb, der benyttes som følge af hvidvaskloven. CDD bliver i samme omfang som KYC begrebet betegnet som hjælpemidler indenfor kundekendskabsproceduren.

I det nye direktiv i hvidvaskloven (AML 5), som trådte i kraft i 2020, lægges der i højere grad vægt på, at virksomhederne skal kende deres kunder. Her kommer CDD ind i billedet.

Betegnelsen CDD inkluderer alle de forskellige procedurer, som virksomhederne bruger til at kunne verificere deres kunders identitet. De benytter også denne procedure til at vurdere kundernes baggrund, forretningsaktivitet og risikoniveau.

En stor del af disse procedurer skal finde sted, før den potentielle kunde underskriver kontrakten med virksomheden, og derved bliver en officiel kunde.

Det er både virksomheder men også enkeltpersoner, der kan være genstand for en CDD-procedure.

Hvad gør CDD vigtigt?

Der findes mange grunde til, at en virksomhed skal have denne CDD procedurer på plads, så de derved kan undersøge deres potentielle kunder.

CDD processoren skal anses som et værktøj der er nødvendigt i virksomheden – og specielt for de virksomheder, som der er underlagt hvidvaskloven.

Vigtige grunde til at have en CDD procedurer kan være:

• For at kunne beskytte ens egen virksomhed mod potentielle risici.
• For at kunne træffe de bedste valg som virksomhed.
• For at være i overensstemmelse i forhold til lovgivningen.
• For at beskytte virksomheden mod svindel.
• For at kunne hjælpe virksomheden med at identificere en usædvanlig opførsel hos virksomhedens kunder.

Hvad skal undersøges?

Som følge af, at kunne lave en CDD proces til virksomheden, skal der indhentes flere forskellige former for informationer om den potentielle kunde. Det skal derefter vurderes, om kunden udsætter virksomheden for risiko for at blive udnyttet til b.la. hvidvask eller terrorfinansiering.

Den information der skal bruges er:

• Kundens identitet – dette kan være navn, adresse og fødselsattest.
• Kundens baggrund – her laves der typisk en PEP-screening og en medie-screening. Dette er for at sikre sig, at kunden ikke ejes af en politisk eksponeret person eller at kundens ejer tideligere har været involveret i en skandale.
• Ejerskab – dette bruges, hvis kunden er en anden virksomhed. Det er derved vigtigt at vide hvem der ejer virksomheden.
• Forholdet mellem jer og kunden – at få et overblik over den professionelle relation.

Er CDD proceduren uundværlig i forbindelse med hvidvask? 

Et kort og enkelt svar er: Ja.

En CDD procedurer er uundværlig for de virksomheder, der er underlagt hvidvaskloven. Grunden til dette er, at det er nødvendigt for dem at kunne foretage kundernes individuelle risikovurderinger.

I flere tilfælde, bruger virksomheder både CDD, men også KYC oplysningerne til at kunne finde et overblik i kundens risikoprofil og på samme tid kunne fastslå deres identitet. En KYC procedure hjælper virksomhederne til at kunne leve op til de krav der er, før de kan sige, at de kender deres kunde.

Både CDD- og KYC proceduren er f.eks. nødvendig ved:

• Nye kunder. Før en kunde bliver en rigtig kunde, er det en god ide at verificere vedkommendes identitet.
• Enkeltstående transaktioner. Banker og firmaer indenfor den finansielle sektor bør undersøge deres kunder ved mistænkelig adfærd. Dette kan være i form af en meget stort beløb der overføres eller en overførsel til et højrisikoland.
• Mistanke om hvidvask. At lave et grundigt baggrundstjek af kunden er meget vigtigt, hvis der er en mistanke omkring hvidvask hos kunden.
• Rod i papirerne. Hvis kunden ikke kan vise et gyldigt identifikationsdokument, bør virksomheden