Hvad betyder tilsigtet beskaffenhed egentlig?

"Man fristes til at sige: tal dog almindeligt dansk."

Den kommentar faldt på en AMLA-konference i foråret, da begrebet tilsigtet beskaffenhed blev bragt op. Og det er ærligt talt svært ikke at trække på smilebåndet over den slags refleksioner.

For selv blandt mennesker, der arbejder med anti-hvidvask og compliance hver eneste dag, er det et af de begreber, der kan få panderynkerne frem. Ikke fordi opgaven nødvendigvis er kompliceret, men fordi ordene er det.

Hvis du nogensinde har tænkt: "Hvad er det egentlig, der forventes at jeg skal gøre?", så er du langt fra den eneste. Den gode nyhed er, at opgaven faktisk er mere jordnær, end mange tror.

Når vi skræller jurasproget væk

Kort fortalt: Tilsigtet beskaffenhed handler om at forstå den forretningsforbindelse, du er ved at etablere. Du skal kunne forklare, hvordan kunden forventes at bruge dine ydelser, hvor kundens midler kommer fra, og om kundens aktiviteter hænger logisk sammen med den risiko, du vurderer.

Når vi skræller formuleringen helt ned til kernen, handler det altså i virkeligheden om ét spørgsmål:

Har du forstået den forretningsforbindelse, du er ved at etablere?

Formålet med det overordnede kundekendskab er nemlig ikke bare at udfylde en tjekliste. Det er at sætte dig i stand til at opdage, når noget ikke hænger sammen, og det kan du kun, hvis du først har en god forståelse for, hvordan en normal forretningsforbindelse ser ud.

Så det handler ikke om at gennemføre en økonomisk revision af kunden, eller at kende hver eneste transaktion, kunden kommer til at foretage. Det handler om at forstå kunden godt nok til at kunne vurdere, om det, kunden fortæller dig, hænger sammen.

Hvordan tjener kunden sine penge? Hvor kommer midlerne fra? Hvilken type aktiviteter forventer du, at kunden vil have? Og passer det med den ydelse, du skal levere? Hvis svaret giver mening (og du kan dokumentere din vurdering) så har du i praksis løst opgaven.

Formålet fortæller hvorfor og den tilsigtede beskaffenhed fortæller hvordan.

Et sted, hvor mange kommer til at blande tingene sammen, er forskellen mellem kundens formål og den tilsigtede beskaffenhed.

Formålet er forholdsvis enkelt. Hvorfor ønsker kunden at etablere en forretningsforbindelse med dig og hvilken ydelse har kunden brug for?

Den tilsigtede beskaffenhed går et spadestik dybere. Her handler det om at forstå, hvordan forretningsforbindelsen forventes at se ud. Hvad kendetegner kundens virksomhed? Hvad lever den af? Hvor kommer pengene fra, og stemmer det overens med de aktiviteter og den ydelse, kunden ønsker?

Man kan sige, at formålet fortæller hvorfor kunden banker på døren, mens den tilsigtede beskaffenhed hjælper dig med at forstå, hvad der foregår på den anden side af døren.

Myte: Der findes en liste med de rigtige spørgsmål

En af de mest udbredte misforståelser er, at der findes en facitliste, og hvis bare man stiller de rigtige fem eller ti spørgsmål, så er opgaven løst. Men sådan hænger det sjældent sammen.

De oplysninger, der er relevante for en lokal revisionskunde, er ikke nødvendigvis de samme som for en ejendomsinvestor eller en virksomhed med aktiviteter i flere lande. Derfor vil de spørgsmål, du stiller, også variere.

Det afgørende er ikke, om alle kunder får præcis de samme spørgsmål. Det afgørende er, om du indsamler nok information til, at du kan forstå forretningsforbindelsen og foretage en risikobaseret vurdering.

Myte: Du skal kende alle detaljer om kundens økonomi

En anden misforståelse er, at tilsigtet beskaffenhed betyder, at du skal kende alle detaljer om kundens økonomi. Det er ikke formålet. Du skal ikke kunne redegøre for hver eneste krone eller forudsige alle fremtidige transaktioner, men du skal forstå de overordnede sammenhænge.

Hvis en kunde eksempelvis ønsker hjælp til at etablere en ny virksomhed, er det relevant at forstå, hvordan virksomheden forventes at tjene penge, og hvor kapitalen kommer fra. Hvis en kunde ønsker hjælp i forbindelse med køb af en investeringsejendom, vil det være naturligt at forstå, hvordan købet finansieres, og om det harmonerer med kundens økonomiske situation.

Det handler altså ikke om at vide alt, men om at vide nok.

Praktiske eksempler

Forestil dig en ny kunde, der henvender sig til din revisionsvirksomhed. Kunden driver en mindre håndværksvirksomhed og ønsker hjælp til regnskab og bogføring. I den situation vil det være naturligt at forstå virksomhedens aktiviteter, hvor omsætningen kommer fra, og hvordan virksomheden normalt modtager betaling fra sine kunder. Du behøver ikke kende hver eneste faktura – men du skal kunne vurdere, om virksomhedens økonomi og aktiviteter giver et sammenhængende billede.

Det samme gælder for en bogholder, der får en ny kunde. Hvis kunden oplyser, at virksomheden sælger konsulentydelser i Danmark, men størstedelen af betalingerne kommer fra en række udenlandske konti, er det ikke nødvendigvis et problem. Men det er noget, der skal kalde på nysgerrighed. Formålet er ikke at mistænkeliggøre kunden, men at forstå, hvorfor pengestrømmene ser ud, som de gør.

Det handler om at kunne forklare din vurdering

Når myndighederne spørger ind til kundekendskab, er det sjældent, fordi de forventer en perfekt krystalkugle, men de vil forvente at se, at du har gjort dig de rigtige overvejelser:

• At du har forstået, hvem kunden er.

• At du har forholdt dig til, om kundens aktiviteter, økonomi og den ønskede ydelse hænger logisk sammen.

• Og at du kan dokumentere, hvorfor du nåede frem til den vurdering.

Det er i virkeligheden dét, tilsigtet beskaffenhed handler om.

En opgave, der bliver endnu vigtigere

De kommende europæiske AML-regler peger i samme retning. Der bliver sat større fokus på, at virksomheder skal forstå kundens formål, forventede aktiviteter, midlernes oprindelse og kundens erhverv som en del af kundekendskabet.

Det ændrer ikke ved den grundlæggende opgave. Tværtimod understreger det, at god compliance ikke handler om at indsamle flest mulige oplysninger. Det handler om at indsamle de oplysninger, der gør dig i stand til at forstå kunden og vurdere risikoen.

Måske er "tilsigtet beskaffenhed" derfor slet ikke så mystisk et begreb og måske kan man lige så godt kalde det:

"Har du forstået din kunde?"

Og det er i virkeligheden et spørgsmål, de fleste virksomheder allerede kender svaret på - de skal bare huske at dokumentere det.

Hvis der er én ting, du skal tage med fra denne artikel, så er det, at tilsigtet beskaffenhed ikke handler om at stille flest mulige spørgsmål, men om at stille de rigtige. Ikke for at kunne sætte flere flueben, men for at forstå den kunde, du siger ja til at indgå i en relation med.