De mest stillede spørgsmål om samleklientkonto

Fra den 1. januar 2026 sker der ændringer i hvidvaskloven, som får stor betydning for advokater, der bruger samleklientkonto. Advokater skal fremadrettet indhente ID på alle de klienter, som har midler stående på en samleklientkonto, og dele oplysningerne med pengeinstituttet hvor den pågældende samleklientkonto er.

Vi har samlet de spørgsmål, vi oftest hører omkring denne lovændring og svarene, der giver dig et klart billede af, hvad du skal forholde dig til.

Hvad er samleklientkonto egentlig?

En samleklientkonto er en bankkonto, som advokater bruger til at opbevare klientmidler på midlertidigt.

Her kan midler fra forskellige sager eller klienter stå samlet, mens det sikres at klienters og advokatens egne midler holdes adskilt. Midler gælder eksempelvis depositummer, erstatninger eller salgsprovenu, som står på kontoen før de bliver videreført til den enkelte klient.

Hvad ændrer sig per. 1. januar 2026?

Lovændringen betyder, at advokater får pligt til at indhente og videregive identitetsoplysninger til bankerne, om de reelle ejere af de midler, der står på samleklientkontoen.

Det gør at bankerne kan leve op til sine egne forpligtelser efter hvidvaskloven, uden at advokater bryder deres tavshedspligt. Som advokat vil du nemlig nu have en klar lovhjemmel til at dele disse oplysninger.

Hvorfor ændres reglerne?

Banker advokater har været fanget i et modsætningsforhold, mellem bankernes pligt til at udføre kundekendskabsprocedurer efter hvidvaskreglerne, og advokaternes tavshedspligt overfor deres klienter.

Banker skal nemlig kende de personer, der reelt står bag pengene på en konto, så de kan overvåge og kontrollere transaktioner, men advokater må som udgangspunkt ikke dele klientoplysninger.

Det har skabt et “hul” i bankernes hvidvaskkontrol, som denne lovændring skal hjælpe med at lukke. Det vil skabe mere gennemsigtighed, uden at svække advokatens rolle som betroet rådgiver.

Betyder det, at jeg bryder min tavshedspligt, når jeg deler oplysninger med banken?

Nej.

Den nye § 38 b i hvidvaskloven giver en udtrykkelig lovhjemmel til at dele de nødvendige oplysninger med banken. Det betyder, at du stadig har tavshedspligt – men at loven nu præciserer, hvad du må (og skal) dele i denne sammenhæng. Du skal dog stadig være opmærksom på, at kun de oplysninger, der er nødvendige for bankens kundekendskab, må deles.

Hvilke oplysninger skal jeg dele med banken?

Du skal kunne give banken de oplysninger, der gør det muligt at identificere de reelle ejere af de midler, der står på samleklientkontoen. De oplysninger der skal hentes er:

• For fysiske personer: fulde navn og CPR nr. (eller fødselsdato for personer uden CPR nr.)

• For juridiske personer: navn og CPR nr. (eller tilsvarende registreringsnummer)

Formålet er, at banken kan opfylde kravene om kundekendskab.

Hvornår skal jeg dele oplysningerne?

Oplysningerne skal indhentes i forbindelse med en transaktion på samleklientkontoen og de skal deles så snart midlerne modtages på kontoen, medmindre andet er skriftligt aftalt med pengeinstitut.

I praksis forventes det, at banker og advokater vil aftale en konkret procedure, eksempelvis ved oprettelse af klientkonto, ved større transaktioner eller på anmodning.

Hvad med mine eksisterende samleklientkonti?

De nye regler gælder fra 1. januar 2026 – også for allerede eksisterende konti. Det betyder, at du bør:

• Gennemgå dine nuværende samleklientkonti
• Indhente eventuelt manglende identitetsoplysninger
• Forberede dig på at kunne dele oplysningerne med pengeinstituttet 

Jo før du får styr på det, jo nemmere bliver overgangen.

Hvad sker der, hvis jeg ikke kan fremskaffe oplysningerne?

Hvis du ikke kan identificere de reelle ejere af midlerne, vil det i udgangspunktet betyde, at midlerne ikke må modtages på samleklientkontoen. Du risikerer desuden at komme i konflikt med både hvidvaskloven og dine pligter som advokat.

Det understreger vigtigheden af at have et solidt KYC-setup og dokumentation, der kan fremlægges på anmodning.

Hvordan kan jeg bedst forberede mig på ændringen?

Her er tre enkle skridt:

• Få overblik over dine konti, klienter og pengeinstitutter
• Opdater dine processer, så du indhenter og gemmer de nødvendige kilent-oplysninger systematisk
• Tag dialogen med dit pengeinstitut – afklar hvordan og hvornår oplysninger skal deles

Et digitalt værktøj kan hjælpe dig med at samle alt ét sted – så du undgår manuelt papirarbejde og usikkerhed.

Hvordan kan Creditro hjælpe?

Hos Creditro gør vi compliance lettere at overskue. Vores platform hjælper som udgangspunkt med den fulde kundekendskabsprocedure, som ikke er nødvendig i forhold til denne lovændring.

Vi har lavet tilpasninger til vores løsning, som gør at du får indhentet ID og kontroldokumenter på dine klienter på en sikker måde, uden den fulde kundekendskabsprocedure sættes i gang.

Det betyder, at du kan fokusere på jura – og lade os hjælpe med dokumentationen. 

Hvis du gerne vil høre mere om, hvordan Creditro kan hjælpe dig, er du velkommen til at række ud til os.