Compliance Advisor
Elsker du den nære kundekontakt, hvor din revisions- og compliancefaglige viden kommer i spil?
Har du erfaring som digital rådgiver af advokater, revisorer eller finansielle rådgivere? Har du en struktureret tilgang til livet og ved du, at kundepleje er væsentligt? Og er det at tale i telefon simpelthen det bedste i hele verden?
Så er det dig, vi søger!
Som Compliance Advisor i Visma Creditro bliver din primære arbejdsopgave at yde faglig sparring til vores kunder om bl.a. compliance. Derudover kommer du til at arbejde med:
- Faglig ansvarlig for vores kunderådgivning og dermed afdelingens faglige fyrtårn
- Yde sparring og rådgivning til vores kunder
- Uddanne dine kolleger i teamet, så det faglige niveau altid er højt
- Være en integreret del af teamet og være med til at sikre at teamet får succes.
Du vil blive en del af et team på fem personer, hvor I arbejder sammen om både at onboarde vores kunder og sikre en faglig dygtig rådgivning indenfor compliance.
Du passer ind hos os, hvis du er nysgerrig og har drive
Du er uddannet revisor eller har flere års erfaring inden for revision, har et solidt kendskab til Hvidvaskloven, kvalitetskrav og praksis for bl.a. revisorer og advokater ligesom du i høj grad er en teamplayer, som bliver drevet af samarbejde og team succes. Du skal synes, at det er givende at uddanne andre til dit eget faglige høje niveau og være indstillet på en omskiftelig hverdag med mange interessenter.
Det vigtigste er din indstilling. At du er nysgerrig, har flair for IT, har drive og et mod til at udforske, udfordre, stille spørgsmål, træffe beslutninger og sætte dit præg på retningen.
Hvad kan du se frem til at arbejde med?
Dine primære opgaver bliver at vejlede vores kunder digitalt og sikre at vores platform hele tiden er opdateret med de nyeste regler inden for compliance. Det betyder at du regelmæssigt taler eller skriver med vores kunder og sparrer med dem om compliance udfordringer ligesom du vejleder i brugen af vores platform.
Hvem er vi?
Visma Creditro er en hurtigt voksende SaaS scale-up med 46 ansatte, der hver dag kæmper en kamp sammen med vores kunder, som fortrinsvis er revisorer og bogholdere, med at bekæmpe hvidvask og svindel.
Vores platform gør det nemt og enkelt for dem at overholde de lovpligtige procedurer, som de er underlagt. Vores kunder er revisorer, bogholdere, advokater samt finansielle virksomheder af forskellige størrelser.
Vi er fordelt på to lokationer. På vores kontor i Esbjerg sidder vores udviklings- og produkt teams sammen med customer support og succes, mens salg og marketing har kontor i Taastrup tæt på Rådhuset.
Selvom du bliver en del af et mindre team, har du et stort bagland i ryggen. Vi er en del af Visma-familien og du får rig mulighed for at søge inspiration, sparring og input fra ligesindede fra andre Visma virksomheder.
Det praktiske - arbejdstid og løn
Stillingen er på fuld tid og vi forventer, at du primært arbejder fra kontoret i Esbjerg. Dog vil der lejlighedsmæssigt være mulighed for begrænset hjemmearbejde, hvis dette ønskes – dog efter forudgående aftale herom.
Vi har frokostordning ligesom vi stiller diverse drikkevarer og kaffe/the til rådighed og vores søde kollega Ann sørger som oftest for hjemmebagt kage en gang om ugen.
Vi holder halvårlige firmafester, hvor de to afdelinger mødes og hygger med god mad og aktiviteter.
For more information or questions please contact us at mk@creditro.com or phone number 52114161