Kunderne gjorde udslaget for Jysk revisionsfirmas KYC-rejse

Timer er en knapkapacitet i revisorbranchen, og derfor
er frigivelse af ressourcer ikke til at spøge med
krydrer man tidsbesparing med tilfredse kunder,
kan dansen med KYC og AML blive helt uden ømme tæer.
Hobevis af dokumentationskrav, i forbindelse med hvidvaskloven, sendte det nordjyske revisionsfirma, PJ Revision, på jagt efter en automatiseret løsning, til at klare KYC-processerne.
Valget faldt i 2021 på Visma Creditro som medspiller, og udslaget var ifølge revisor hos det statsautoriserede PJ Revision, Bjørn Nielsen, oplevelsen for firmaets kunder.
”At det (systemet red.) var nemt for vores kunder, var faktisk næsten vigtigere end at det var nemt for os at gå til, og der vil jeg sige at det var det, der gjorde udslaget,” siger Bjørn Nielsen.
Frigivne ressourcer er essentielle
Timer er ifølge revisoren en knapkapacitet i branchen, og de frigivne timer, der normalvis ville være brugt på at indhente information og ID, holde styr på Excel-ark, og være support for kunderne, i jagten på den nødvendige dokumentation, er derfor mere end bekvemmelige at slippe for, da de frigiver ressourcer til kunderne.
”Det tager en stor byrde væk fra os i forbindelse med hvidvaskoperationen, og det er dejligt at jeg får frigivet nogle timer. Knapkapacitet i vores branche, det er timer,” siger Bjørn Nielsen og fortsætter:
”Det er klart et positivt aspekt i det - at man får lagt, jeg vil ikke sige bolden over på en anden banehalvdel, men at man får en ny spiller med ind, som så står for den del af det, og derudover at det er brugervenligt”.
Interview
Hør interviewet
med Bjørn
Der fastlægger at det vigtigste for ham, var at det var brugervenligt for hans kunder.
Hvidvaskdokumentation uden slinger i valsen
Når PJ Revisions kunder tidligere trak teltpløkkerne op, og flyttede adresse, var det ikke altid at de nye græsgange nåede frem til bogholderne. Det er der lavet om på nu.
”Systemet kommer med en advarsel, hvis nu vi har en kunde, hvor der er sket adresseændring, så vil vi blive sikret her, at vi får indhentet den nye dokumentation. Så det giver tryghed,” siger Bjørn Nielsen.
Når revisorerne får nye kunder, så introduceres de på Visma Creditro’s platform, hvor de svarer på spørgsmål og uploader de dokumenter, som kræves af bogføringslovgivningen.
”Det hjælper os jo med at vi føler os mere sikre. Vi er sikre på, at vi har den dokumentation, som der kræves, for at kunne overholde reglerne i form af hvidvaskdokumentation.”