Hvis du ligger inde med person-id på en eller flere af personerne hos klienten, har du mulighed for at uploade dette på vegne af klienten. Dette gælder også virksomhedsdokumenter.
Person-id
Hvis du ønsker at uploade id for en eller flere af personerne hos en klient, kan du gøre dette på følgende måde, når klienten er oprettet i Creditro:
1) Klik på "Klienter" ude i venstre kolonne.
2) Klik på den ønskede klient.
3) Vælg "personer" i menuen
4) Ude til højre for den ønskede person klikker du på blyanten i den mørkeblå boks. Herefter er det muligt at uploade id for personen.
Når du uploader id for en person hos en klient, betyder det, at denne person ikke skal gøre dette i sin oprettelse. Du skal dog være opmærksom på, at klienten stadig skal ind at udfylde nationalitet, cpr-nummer og besvare pep-spørgsmål.
NB! Der skal være en e-mail tilknyttet på personen, før det er muligt at uploade id for denne.
Virksomhedsdokumenter
Hvis du ønsker at uploade virksomhedsdokumenter på vegne af en klient - fx en ejerbog - kan du gøre dette på følgende måde:
1) Klik på "Klienter" ude i venstre kolonne.
2) Klik på den ønskede klient.
3) Vælg "Dokumenter" i menuen.
4) Ude til højre for det dokument, du ønsker at uploade, klikker du på "Upload fil", finder det pågældende dokument og klikker på "Gem" (se nedenfor).
5) Du har også mulighed for at uploade dokumenter, som ikke fremgår på liste. Det gør du under "Andre dokumenter" i højre side af skærmen.