Gå til indhold
Dansk
  • Der er ingen forslag, da søgefeltet er tomt.

Jeg har loginproblemer

Hvis du er inviteret til at benytte Creditros platform til indsendelse af dine informationer, men har problemer med at logge ind, kan du finde en løsning her

Der findes to forskellige loginmuligheder på platformen. Du kan enten logge med elektronisk ID ( fx MitID eller tilsvarende udenlands bank-ID) eller du kan logge ind med brugernavn og adgangskode.

Hvis du har forsøgt med elektronisk ID uden held, kan du gå tilbage til loginsiden (ved at trykke på start-knappen i din oprindelige invitationsmail). Her har du enten muligheden "Opret med password" eller at du ser de to bokse "Brugernavn" og "Adgangskode".

Hvis du ikke tidligere har lavet en adgangskode, vil du se knappen "Opret med password". Når du trykker på den, bliver du bedt om at lave en adgangskode og bekræfte den i feltet under (bemærk der er en række krav til, hvad koden skal indeholde). Når du har gjort det, trykker du på "Opret konto", hvorefter der vil komme en lille boks tilsyne oppe i højre hjørne, hvor der står "Adgangskoden er opdateret". Når du trykke "Ok" føres du direkte videre til første side, der skal udfyldes.

Hvis du tidligere har lavet en kode, vil du ikke have knappen "Opret med password", men derimod to felter, der skal udfyldes. Den ene hedder "Brugernavn" og vil være præudfyldt med din mailadresse, da dette er dit brugernavn. Feltet "Adgangskode" skal du udfylde med den kode, du tidligere har lavet. Kan du ikke huske denne, kan du trykke "Glemt adgangskode" lige under feltet. Herefter udfylder du din mailadresse i pop-up-boksen (skal være den mailadresse, som fremgår som dit brugernavn). Derefter trykker du "Send email". Du vil herefter modtage et nulstillingslink på din email, som du skal trykke på, hvorefter du får mulighed for at lave en ny kode. Når du har gjort det, kan du logge ind på loginsiden med dit brugernavn og nye kode.