Indstillinger til Store My ID
Her gennemgår vi indstillingerne i Store My ID, som er den platform dine kunder møder.
Er du ny i Comply? Vi har også samlet alle vores onboarding videoer her.
Indstillinger i Store My ID
I admincentret kan der foretages en række vigtige emailindstillinger. Som standard aktiveres nogle af disse af Creditro, men du har mulighed for selv at tilpasse dem.
En af de vigtigste funktioner er muligheden for at sende automatiske email påmindelser til klienter. Det er nyttigt i forbindelse med reminder-flows, så kunder bliver gjort opmærksomme på nødvendige handlinger.
Desuden kan virksomhedslogoet vises på både velkomstsiden og i emails. Der kan også indsættes en brugerdefineret tekst på velkomstsiden, ligesom det er muligt at aktivere automatisk fornyelse, så kunder mindes om at genbesøge deres oplysninger uden manuel indgriben.
SMTP-indstillinger
En anden vigtig funktion i admincentret er SMTP-indstillingerne. Disse kan tilpasses, så mails udsendes fra jeres egen mailserver i stedet for Creditros standardindstillinger.
Det er dog vigtigt at bemærke, at hvis SMTP-indstillingerne ændres, vil Creditro ikke længere kunne tracke afsendte mails. Det betyder, at informationer såsom tidspunktet for den sidste afsendelse og eventuelle bounce-beskeder ikke længere vil være synlige i systemet.
Redigering af mailskabeloner
Under fanen "Skabeloner" findes de mailskabeloner, der sendes til kunderne. Der er seks danske og seks engelske skabeloner, som kan redigeres efter behov.
Den første invitation, en kunde modtager, når de bliver inviteret til platformen, hedder "Invitation Representative + End User'. I denne mail hentes dynamiske data som kundens navn og virksomhedens oplysninger automatisk.
Brugere kan redigere tekst og tilføje billeder, såsom eget logo. Der er også mulighed for at tilføje nye tekstsektioner og justere teksttyper og -størrelser. For at se ændringerne, før de gemmes, kan forhåndsvisningsfunktionen benyttes.
Velkomstsiden
Den sidste fane i admincentret er velkomstsiden. Her kan du indsætte en brugerdefineret tekst, som møder kunderne, når de logger ind på Store My ID. Som standard står der, at Creditro samarbejder med jer om at håndtere KYC proceduren, men dette kan redigeres.
Hjælp og Support
Hvis der opstår spørgsmål, findes der et omfattende hjælpecenter med vejledninger og videoer, der gennemgår forskellige funktioner på platformen. Mindre instruktionsvideoer kan også findes for specifikke funktioner.
For yderligere assistance kan Supporten kontaktes via chatfunktionen i Admincentret.
Rigtig god fornøjelse med brugen af Creditros admincenter!