Terrorfinansiering kan forklares ved, at man indsamler, overfører eller videregiver penge som en form for støtte for terroraktiviteter. Derfor kan terrorfinansiering være penge, som er opnået ved eksempelvis lønudbetalinger. Det kan også være ved et lån, som overføres for at støtte en person, gruppe eller sammenslutning, der begår eller har en klar hensigt omkring at begå terrorhandlinger.
Midlerne til at understøtte en terrorgruppe finansielt kan være erhvervet på både en lovlig måde, men også på en ulovlig måde.
Hvidvask og terrorfinansiering er to begreber indenfor fænomenet økonomisk kriminalitet. Det er pengeinstitutter og alle brancher der er underlagt hvidvaskloven, der skal forsøge at bekæmpe dette, ved at skabe et sikkerhedsnet, så personer med kriminelle hensigter, ikke får held til at finansiere terror-grupperinger. I praksis ses også at terrorgrupper støttes med hvidvaskede penge.
Det fokus som på makro-plan ses på området indenfor hvidvask, stammer i høj grad fra tesen om at hvis terrororganisationer er støttet af hvidvaskede penge, kan man betydeligt begrænse terrororganisationers færden ved at ”kappe” deres levebrød, nemlig finansieringen med hvidvaskede midler. Det gør bekæmpelse af hvidvask til en lige så vigtig mission som bekæmpelse af terrorisme.
Aktiviteter som der er relateret til terrorfinansiering kan deles op i fire led:
Hvert af disse fire led er strafbare uanset om man kun udøver ét af leddene eller flere af dem. I Danmark er terrorfinansiering kriminaliseret i straffelovens §114b. Straffen for medvirken til terrorfinansiering kan i værste tilfælde ende med fængsel i op til 10 år.
I bekæmpelsen af terrorfinansiering er det bl.a. pengeinstitutterne der varetager den vigtig rolle. Rollen er nemlig i form af en slags dørvogter for det finansielle system. Pengeinstitutterne er tildelt en stor del ansvar sammen med myndighederne i forebyggelse og bekæmpelse af netop dette. De stræber efter en bekæmpelse af generelt alt økonomisk kriminalitet i Danmark og EU.
Der findes tre punkter, som hjælper pengeinstitutterne med at bekæmpe denne terrorfinansiering:
For at pengeinstitutterne effektivt kan bekæmpe terrorfinansiering, skal de på baggrund af deres viden om netop deres egen forretning og deres erfaringer udarbejde en risikovurdering. I denne risikovurdering er det vigtigt, at pengeinstitutterne skal identificere de risici der er, for at de kan blive misbrugt til hvidvask eller terrorfinansiering.
Det enkelte pengeinstitut skal derved kende deres kunder og vide hvem der handler hos dem. Dette bliver også kaldt for kundekendskab eller KYC. De skal helt enkelt kende deres kunders identitet og hvis kunden er en virksomhed, skal pengeinstituttet også kende virksomhedens reelle ejer - KYB.
For at kunne bekæmpe terrorfinansiering, er en del af kundekendskabet, at pengeinstitutterne skal vide, hvad den enkelte kunde skal bruge pengeinstituttet til. Her gælder det viden om produkter og ydelser som kunden benytter.
Hvis et pengeinstitut får viden om, at en af kunderne foretager sig nogle transaktioner eller en anden handling, som vækker en mistanke, skal kunden have en god forklaring på dette. Hvis dette ikke er tilfældet, er pengeinstituttet derved forpligtet til at underrette Hvidvasksekretariatet ved SØIK.
Vi arbejder vi hårdt på at give kriminelle hårde vilkår for hvidvaskning og finansiering af terror. Vores drøm er at skabe et samfund, hvor hvidvaskning og svindel med penge hører fortiden til.
Med vores platform har vi udarbejdet et system som sikre at vores kunder nemt kan komme igennem kravene i hvidvaskloven bl.a. udarbejder vi en anbefalet risikoscore på dine klienter med hensyn til hvidvask og terrorfinansiering.
I systemet stiller vi de rigtige spørgsmål til jeres klienter og at sørger for at de rigtige kontroller er foretaget og dokumenteret. Derved giver vi vores dig en større sikkerhed for ikke at blive inddraget i hvidvaskning eller terrorfinansiering.