Creditro Blog

Hvad er KYB?

Skrevet af Lærke Kartvedt | 08-08-2022 08:55:27

Hvad sker der, når KYC processen pludselig smider c’et og bliver til KYB? Få et overblik over, hvad KYB i virkeligheden er, og hvordan du bruger det i din virksomhed.

KYB står for ”Know Your Business” og er en betegnelse for en kundekendskabsprocedure på en virksomhed.

For at forstå hvordan KYB fungerer, kan man starte med at se på, hvad KYC i sin enkelthed er. I artiklen: Hvad er KYC? Er det beskrevet hvordan man skal håndtere lovgivningen, hvilke virksomheder der er omfattet af hvidvaskloven og herunder kravet om at foretage KYC, den risikobaseret tilgang og hvordan virksomheder sikrer sig, at de kender deres kunder.

I en virksomhed, er det vigtigt, at man har en arbejdsgang for sin KYB. Efter det nye direktiv AML 5, understøttes vigtigheden af, at virksomhederne kender deres kunder.

Dette er vigtigt, så at virksomheden underlagt hvidvaskloven derved kan undgå samhandel med kunder som potentielt har deres midler som følge af økonomisk kriminalitet eller er i risiko for at understøtte og udøve hvidvask.

For virksomheder i den finansielle sektor findes der særlige krav til KYB. For eksempel skal banker og revisionsfirmaer både dokumentere deres kunders identitet, at de kender forretningsomfang og aktiviteter men også kontrollere, hvor midlerne til virksomheden kommer fra.

KYB på en virksomhed er et framework for hvilke kontroller som skal foretages for at kunne minimere risiciene ved b.la. hvidvaskning og økonomisk kriminalitet. 

Når man som virksomhed foretager en KYB, holder man sig ikke blot indenfor lovens rammer, men man giver også sig selv en hjælp i forhold til tilsynsrapporter.

Igennem Creditro Comply gør vi det nemmere for virksomheder at holde styr på dokumentationen af kunder og vi sikrer, at alle kontroller og arbejdsgange bliver fulgt.

Dermed gør vi det både tidsbesparende for virksomhederne at vælge os, men vi effektiviserer også dokumentationsarbejdet for at vise at man har overholdt kravene til KYB.

Hvad er KYB?

KYB står for ”Know Your Business”. KYB-processen er ikke meget forskellig fra KYC. Forskellen er dog, at KYB udelukkende handler om kundekendskab på juridiske enheder, i daglig tale ”virksomheder eller organisationer”.

KYB afskiller sig fra den ”almindelig” KYC ved, at juridiske enheder kan være mere komplekse, de kan have udenlandske ejere, en kompleks struktur af holdingselskaber på tværs af lande eller der er en række kontroller som der bør kigges mere grundigt på end ved bl.a. en privatperson.

KYB-processen skal gøre det muligt for virksomheder at undersøge de kunder, de har at gøre med, og dertil hjælpe dem med bl.a. at afgøre, om de er autentiske eller om de bliver brugt til at skjule ejernes identiteter til illegitime formål.

Det er også et krav at hvidvaskunderlagte virksomheder skal dokumentere at de tilstrækkeligt kender deres kunder aktiviteter og forretningsomfang.

Kriminelle eller andre personer med høj risiko kan f.eks. oprette forretninger i offshore-jurisdiktioner med lav regulering, for at kunne handle anonymt med legitime virksomheder i andre dele af verden. Og det er nemlig det, som en KYB-proces vil hjælpe til at opklare og dermed forhindre at du som er underlagt hvidvaskloven tager kunder ind i din forretning der udgør en unødvendig høj risiko for din egen virksomhed.

Hvad kræver KYB?

Ofte kræver KYB processen, at virksomhederne udfører en passende due diligence, at de indsamler og analyserer en række data og at de har oplysninger omkring de andre virksomheder, som de har en relation til eller samarbejder med.

For at kunne etablere et reelt samarbejde, kan KYB processen kræve specifikke identificerede oplysninger som:

  • Virksomhedens adresse

  • Registreringsdokumenter

  • Licensdokumenter

  • Identiteten på direktøren og på ejeren

  • Oplysninger om aktiviteter og forretningsomfang

  • Oplysninger om hvem den juridiske enhed har samhandel med og i hvilke lande

Hvordan overholder man KYB reglerne?

Der er pålagt forskellige regulativer i forskellige jurisdiktioner rundt omkring i verden, som betyder at virksomheder skal implementere risikobaserede AML-programmer afhængig af hvilket land virksomheden befinder sig i.

Det betyder, at virksomheder skal vurdere risikoniveauet for, at deres forretningsforbindelser implementerer en proportional AML-reaktion, der kan have konsekvenser for følgende kontroller:

Due diligence

Virksomheder skal udføre en passende due diligence på de andre virksomheder, som de har en tilknytning til. Hvis der er en øget AML-risiko, skal virksomhederne udføre en øget due diligence og derved underkaste virksomhederne.

Transaktionsovervågning

Der findes visse transaktionsadfærd, som kan indikere, at en virksomhed er         involveret i f.eks. hvidvaskning. Her kan udsædvanlige frekvenser eller mængde af transaktioner indikere b.la. hvidvaskning eller finansiering af terror.

Sanktionsscreening

Virksomheder skal screene de andre virksomheder de samarbejder med og deres ansatte med internationale sanktionslister. Dette kan b.la. være OFAC’s sanktionsliste eller FNs sanktionsliste.

PEP-screening

Virksomheder som er udsat for politisk korruption, kan have en øget risiko for    hvidvaskning af penge. Derfor skal virksomheder screene andre virksomheder som de samarbejder med for at kunne fastslå, om de har en status som politisk eksponeret person – PEP.

Uønsket medieovervågning

Virksomheder bør overvåge andre virksomheder som de samarbejder med, for deres involvering i negative nyhedsmedier, da det kan give en indikator for om de er involveret i kriminalitet.