Hvidvaskning er, når man gør ulovlige midler lovlige. I den finansielle verden, tales der omkring at sorte penge vaskes hvide. Ofte stammer sorte penge fra kriminelle handlinger.
For at man kan bruge det udbytte, som den kriminelle handling har givet, skal man få udbyttet til at se ud, som om at det er erhvervet på lovlig vis. Dette kan man gøre på forskellige måder ved b.la. at sløre pengenes oprindelse eller ændre på pengenes identitet.
Hvidvasktransaktioner kan være forskellige, og derved kan hvidvask også inddeles i flere forskellige faser. Det der helt generelt kendetegner hvidvask er, at man vil få udbyttet til at se lovligt ud. Og netop denne form for hvidvask kan oftest inddeles i tre faser:
I fasen for anbringelse, også kaldt den første fase, skal det ulovlige udbytte anbringes et sted. Dette kan f.eks. være i det finansielle system. Dette kan være i form af en indbetaling af kontanter til en bank, eller at man veksler til en anden valuta.
I fasen for sløring, som er den anden fase, skal de ulovlige udbytte adskilles fra dets kilde. Dette kan f.eks. ske gennem transaktioner. Dette kan ske ved f.eks. en elektronisk overførsel til udlandet. Ofte sker dette ved brug af et selskab uden en reel aktivitet.
I fasen for anvendelse, der betegnes som den tredje fase, skal det ulovlige udbytte tilbageføres til den oprindelse gerningsmand. Det kan ske ved en tilbageførsel i form af et ændret udbytte, der ser ud til at være lovlige. Dette sker i form af en tilbageførsel som betaling for f.eks. fiktive lån eller til betaling af fiktive fakturaer.
I EU er alle finansielle virksomheder underlagt direktivet AML, som handler om bekæmpelsen af hvidvaskning af penge. Direktivet hjælper med at forhindre kriminelle i at kunne tjene penge på
ulovlige handlinger, og som der bagefter kan bruges lovligt eller som kan bruges til at finansiere terrorisme. Det er vigtigt at bekæmpe hvidvaskning, da denne type af kriminalitet kan gøre det vanskeligt for de retshåndhævende myndigheder at opdage kriminelle handlinger.
Når man stopper hvidvaskningen af penge, vil det på samme tid være med til at forhindre andre former for økonomisk kriminalitet. Årsagen til dette vil være, at gerningsmændene vil have større udfordringer ved at bruge deres gevinst vundet ved kriminelle handlinger.
1. CDD - Customer Due Diligence
Begrebet CDD dækker de handlinger, som virksomhederne kan foretage sig for at verificere identiteten af deres kunder. Der udføres også et baggrundtjek og en risikovurdering.
Virksomheder der er underlagt loven om bekæmpelsen af hvidvask er forpligtet til at udføre en risikovurdering.
2. KYC - Know Your Customer
Der er mange vigtige aspekter i det, at man som virksomhed kender sine kunder. En KYC-screening er en proces, hvor at virksomheden kan verificere identiteten af deres kunder – altså at de lærer deres kunder at kende. Dette bliver opnået ved at indsamle personlige oplysninger om kunden, som der efterfølgende skal verificeres.
3. PEP - Politisk Eksponeret Person
En PEP er en kategori af mennesker, som på baggrund af deres politiske position eller magt anses for at være en kunde, der udgør en risiko for at blive udsat for hvidvaskning. Disse mennesker grundet deres magt, er også i højere grad genstand for afpresning eller bestikkelse. Dette kan både ske som frivilligt eller under tvang.
4. AML - Anti-Money Laundering
Udtrykket AML indeholder en stor del love, forordninger, direktiver og procedurer. Alle disse ting eksisterer for at forhindre eller stoppe hvidvaskning.
>> Læs mere i artiklen "En grundig introduktion til hvidvask" hvor vi går i dybden med begrebet hvidvask og dets betydning.