Integrationen af § 7 risikovurdering og kundekendskabsprocedure er afgørende for din virksomheds compliance og effektivitet. Her gennemgår vi vigtige temaer i § 7 risikovurderingen, såsom analyse af forretningsmodel, klientrelationer og risikofaktorer. Du får praktiske råd og en køreplan for at sikre, at du opbygger et stærkt fundament for dine hvidvaskprocesser – så du opfylder lovkravene og undgår non-compliance.
Sammenstilling af § 7 risikovurdering og kundekendskabsprocedure kan anskues ud fra dette udsagn: Kend din kunde, og kend dig selv som virksomhed. Eller faktisk skal det vendes om.
For at en virksomhed kan etablere kendskab til sine kunder, skal den ”kende” sig selv. Og her er § 7 risikovurderingen en essentiel del. I opbygningen af hvidvaskprogrammet kan § 7 risikovurderingen sammenlignes med fundamentet på et hus. Det afhænger af, hvor stort og komplekst huset skal være, og hvor stærkt fundamentet skal etableres.
Analyse og beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel
Analyse og beskrivelse af virksomhedens klientrelationer og sagstyper
Risikovurdering af de faktiske forhold ud fra de angivne risikofaktorer på hvidvaskområdet [1]
Risikovurderingen skal på separat vis forholde sig til risikoen for, at virksomheden kan misbruges til hvidvask, og risikoen for at virksomheden kan misbruges til terrorfinansiering.
Overses arbejdet med en retvisende § 7 vurdering, er der en risiko for at de efterfølgende led i kundekendskabsproceduren ikke kommer rigtigt fra start. Det kan senere føre til manglende overholdelse af reglerne ved håndtering af en hvidvaskpligtig sag eller kunde, eller under et tilsyn.
Det hænger sammen med, at resultatet af § 7 risikovurderingen er styrende for, hvor mange ressourcer din virksomhed skal ligge i etablering af hvidvaskprocesserne. For eksempel vil det have betydelig indvirkning om virksomheden betjener klienter i lande uden for EU eller lande, der ikke har effektive ordninger til bekæmpelse af hvidvask og terrorfinansiering.
Hvilke lande og geografiske områder falder inden for virksomhedens forretningsaktiviteter?
Hvilke klienttyper og klientrelationer målretter virksomheden sin rådgivning mod?
Hvilke sagstyper udgør virksomhedens forretningsaktiviteter?
På hvilken måde leverer virksomheden produkterne til klienterne?
Når resultatet af § 7 risikovurderingen er i mål, er næste skridt at efterse, at selve kundekendskabsproceduren efter hvidvasklovens kapitel 3 er afmålt til virksomhedens risikoprofil.
Et konkret eksempel vil være, at klienter fra lande med højere risikoprofil (som er afdækket i § 7 risikovurderingen), faktisk håndteres som klienter med en højere risiko end for eksempel danske klienter, hvor der er transparens omkring ejerskab.
Her er et bud på en køreplan til virksomheder, der står overfor at skulle opdatere deres § 7 risikovurdering:
1. Indledende analysefase og dataudtræk
Med afsæt i forretningsmodellen og de ovennævnte spørgsmål beskrives virksomheden grundigt.
2. Kortlægning
Kortlægning af risikofaktorer sammenholdt med de faktuelle oplysninger, der er udledt af analysen.
3. Sammenskrivning
Sammenskrivning i et dokument, der udgør virksomhedens § 7 risikovurdering.
4. Resultatet
§ 7 peger på, hvor mange ressourcer der skal lægges i kundekendskabsproceduren og at den er afstemt til virksomhedens iboende risiko.
[1] Hvidvaskloven bilag 2 og 3, FATF Guidance for a riskbased approach Legal Professionals June 2019, Den Nationale Risikovurdering af Terrorfinansiering 2024, Den Nationale Risikovurdering af hvidvask 2023 m.fl.
Note: Artiklen er et uddrag af vores e-bog "Rejsen Gennem Hvidvaskloven", som er udarbejdet i samarbejde mellem Kristine Sorken og Creditro. E-bogen er en overskuelig gennemgang af alle de krav, du skal imødekomme i hvidvaskloven, samt praktiske råd til dit compliance-arbejde. Du kan hente den fulde e-bog lige her.